Aktiviteter i Solvang

Haveforeningen Solvang har en del fastlagte aktiviteter gennem året. Du kan læse lidt overordnet om aktiviteterne på siden her, hvor der også er sat link ind til de udvalg som arrangerer aktiviteterne. På udvalgenes sider kan du også læse mere om, hvad de forskellige udvalg foretager sig.
Der skrives også løbende informationer om de forskellige arrangementer og aktiviteter under forsiden "Nyheder". 

 Efterårsmøde
 oktober
Når sæsonen nærmer sig sin afslutning, holder Solvang et Efterårsmøde i slutningen af oktober måned med hygge, fællesspisning, og relevante emner. Der sendes altid en indbydelse ud via mail, og der informeres på hjemmesiden, samt i udhængsskabene.
Der kan tages mange typer af emner op på mødet med interesse for foreningen. Fx kan det være en god ide at få diskuteret nogle særlige ting forud for nye forslag til den kommende generalforsamling. Mødet kan bruges til at høre hvad medlemmerne synes om mangt og meget. 

Kontakt meget gerne bestyrelsen, hvis der er noget du vil tage op, eller vil have debatteret på mødet. 

Det er meningen at mødet skal være mere uformelt end en generalforsamling. Mødet er ikke beslutningsdygtigt, hvad angår drift og økonomi.
 Haveudtagning
 15. juni - 15. juli
Hvert år skiftes bestyrelserne i haveforeningerne i Roskilde til at udtage haver til præmier hos hinanden. Vi går en runde i kolonien og går ind i de haver, hvor vi har fået lov af havelejeren. Haven må ikke have fået præmie inden for de sidste 4 år, må ikke stå til salg eller være blevet solgt indenfor det sidste år. Efter kolonihaveforbundets regler gives der point på en skala fra 1-10 i 4 kategorier: Havens sundhed, havens anlæg, havens tilstand og helhedsindtrykket. I Solvang udtages der hvert år 3 haver, som gør sig særlig smukt bemærkede.
 Loppemarked
 2. lørdag i august
Der afholdes hvert år et loppemarked i Solvang. Der er boder, kaffe og kage. Markedet arrangeres af loppemarkedsudvalget, og der skrives indbydelse og hænges opslag op i nærmiljøet.
Læs om loppemarkedsudvalget

 Sommerfest
 juli
Det besluttes på generalforsamlingen om der skal afholdes sommerfest i den pågældende sæson. 
Der nedsættes et udvalg til at arrangere festen. 
 Standerhejsning
 sommertid start
Solvangs bestyrelse og vandundvalget inviterer alle medlemmer på kaffe og kage i foreningshuset hvert år, når sæsonen starter. 
Vi stryger Dannebrog og hejser Solvang-flaget som tegn på, at der er lukket op for vandet, og at sæsonen er i gang,.
 Øvrige  aktiviteter

Fællesarbejdsdag: Den sidste arbejdsdag i året plejer at være hyggelig - med kaffe og kage

Foredrag
: Indbydelse til spændende foredrag på efterårsmødet 2015

Jubilæum 2018
Solvang fylder 70 år i oktober 2018



Comments